I USA har Trump erklæret, at der kun er to køn. Men så let vindes kulturkampen ikke og slet ikke i Danmark, hvor de venstreorienterede er lykkedes med at sætte sig på både de ’rigtige meninger’ og den offentlige pengekasse. Vi taler med Morten Messerschmidt om, at kulturkampen skal vindes ved at lukke for pengene til de venstreorienterede i medierne, kulturlivet og NGO’erne.

Med Trump i Det Hvide Hus er importtold blevet et varmt emne, som alle har en mening om – Trump siger han elsker tariffer – klassiske økonomer ser derimod told som en bremse på vækst og velstand. Men hvad er op og ned? Økonomen Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, forklarer principper og virkninger af told-tariffer, så vi andre kan forstå det.

Den danske riddertid er skrevet ud af danmarkshistorien, fordi den er forsvarsvenlig, maskulin og aristokratisk. Men her kan du møde den i skikkelse af historiker Hans Bonde, der har skrevet en smukt illustreret mobbedreng af en bog om et mørklagt kapitel af den danske og kristne historie.

Historiker Hans Bonde gæster studiet for at fortælle om den danske riddertid. Den har længe været overset - blandt andet fordi det 20. århundredes dominerende radikale historikertradition gik ind for pacifisme og så ned på aristokratiet - og derfor vendte det blinde øje til alt, hvad der havde med riddere, ridderlighed, ridderturneringer og ridderdigtning at gøre.

Hans Bonde er oprindelig idrætshistoriker og faldt over de danske ridderturneringer for nogle år siden i en gennemgang af den danske idrætshistorie fra vikinger til roligans. Siden har han lokaliseret 50 danske ridderspil i perioden 1260-1524 og slår i sin nye bog Den danske riddertid til lyd for, at middelalderens danske ridder var krigere, diplomater og elitesportsmænd, som indgik i et europæisk kredsløb af kultur og politik op gennem middelalderen og renæssancen.

Han blev selv forbløffet over ridderkulturens betydning for kongemagt, kirke, diplomati. I podcasten tegner han et levende portræt af en lang og formativ epoke med ædle riddere, stærke dronninger, skønne jomfruer og stygge drager. Vi diskuterer også, hvorfor den danske riddertid er forsvundet fra danmarkshistorien, og hvorfor det er godt at lære at kæmpe og at kunne forsvare sig fysisk.

Hans nye bog er udkommet på Aarhus Universitetsforlag.

Hans Bonde er professor emeritus ved Københavns Universitet.

Lars Tvede har sammen med to medforfattere skrevet en bog om fremtiden med kunstig intelligens. Forfatterne til bogen forudsiger, at vi allerede i år vil opleve, at AI overhaler mennesket i intelligens - at æraen med hyperintelligens indtræder. Hvordan vi er kommer hertil, og hvad det kommer til at betyde for os som mennesker og som samfund, fortæller Lars Tvede om i en samtale med chefredaktør Lars Kaaber.

Bogen "En vild historie, du endnu ikke har hørt" tager dig fra den tidligste sporing af intelligens i verden til vores nære fremtid, hvor hyperintelligens vil blive en virkelighed. En virkelighed, hvor kunstig intelligens træner sig selv til at blive mere og mere intelligent.

Hvad betyder det for os som mennesker, for den fremtid, vi ser ind i og for vores hverdag - arbejdsmæssigt, sundhedsmæssigt, familiemæssigt osv.? Det får vi en række opmuntrende bud på i denne fortælling af tre forfattere, som arbejder med og implementerer AI på forskellig vis.

Lars Tvede har skrevet bogen sammen med Jacob Bock Axelsen og Daniel Käfer

Den udkommer lørdag den 1. februar på forlaget Gyldendal.

Det er en appelsin i statsminister Mette Frederiksens turban, at krisen om Grønland kører videre på de høje nagler. Hun har det bedst, når hun kan fremstå som landsmoder og alle de andre partiledere står bagved i ens gummisko og nikker. Det er lige før, man kan fornemme, at regeringen mener, den har gavn konflikten med Donald Trump. Vi taler med Rasmus Jarlov – en af dem, der ikke har lyst til at forære statsministeren den position.

Gæst: Historiker, dr.phil. Jon Gissel. Den politiske konservatisme blev skilt fra den kulturelle og kirkelige konservatisme allerede for mere end 100 år siden af konseilspræsident J.B.S. Estrup. Skilsmissen har været medvirkende til at gøre konservative partier og regeringer svage og luftige i Danmark, fordi de - med statsminister Poul Schlüters sigende formulering - ikke var så konservative, at det gjorde noget.

Historiker, dr.phil. Jon Gissel gæster studiet til en samtale om tilblivelsen af det moderne Danmark med særligt henblik på den kirkelige konservatisme, der foregreb og kritiserede Det Moderne Gennembrud og æraen efter Georg Brandes.

Jon Gissel giver et portræt af hovedskikkelser i den idétradition, der gik op imod radikalismen, og rummede en kontrast til den sejrende, kulturradikale fortælling om Danmark. Først og fremmest teolog og biskop J.P. Mynster (1775-1854), teolog og biskop H. Martensen (1808-1884) og professor Henrik Scharling (1836-1920).

Undervejs kommer vi ind på det radikale menneskesyn - og det konservative, som forsvarer både Gud og den frie vilje.

Historiker, dr.phil. Jon Gissel er forfatter til bogen "De grebne - den kirkelige konservatisme i Danmark 1866-1920", der er udkommet på forlaget Munch & Lorentzen 2024.

Lige siden den aktivistiske litterat Georg Brandes holdt sin første forelæsning på Københavns Universitet i 1871, har der stået strid om, hvad der gør Danmark moderne. Freddy Hagen peger på alt det, som er blevet skrevet ud af historien. Det viser sig nemlig, at det moderne var langt mere nationalt sindet, end brandesianere og kulturradikale har villet indrømme.

Danskernes frygt for at være nationale og behovet for at lyde international og fordomsfri blev grundlagt for mere end 150 år siden. Det mener dagens gæst, som har studeret Det Moderne Gennembrud og den hastige udvikling inden for industri, landbrug, håndværk og kunst siden midten af 1800-tallet.

Freddy Hagen, skribent og cand.mag. i moderne kultur & kulturformidling giver i denne samtale et andet og mere kvalificeret bud på det moderne Danmarks baggrund - og det han kalder 1800-tallets færdighedskultur - end den hurtigret du plejer at få serveret af undervisere, kulturindustri og mainstreammedier.

En af Hagens pointer er, at trivialiseringen af Georg Brandes' tanker via det 20. århundredes modernisme og kulturradikalisme, som evig og altid så ned på det nationale, kristendom og folkelighed, har ført til et kulturelt ubehag og selvhad, som svækker det danske folk i mødet med andre kulturer og den accelererende globalisering, vi befinder os i.

Undervejs runder vi navne som Henrik Pontoppidan, Harald Nielsen, Poul Henningsen, Hans Hertel, Kasper Støvring samt Eva og Rune Selsing.

I denne podcast får du en times syrebad i kulturkampens tidlige historie.

Beskyldningen om racisme er den nye arvesynd. Intet sted i nyere tid har frygten for at blive beskyldt for at være racist haft mere ulykkelige konsekvenser end i Nordengland, hvor tusindvis af unge engelske piger blev systematisk kidnappet og seksuelt misbrugt af pakistanske bander, der handlede med piger helt ned til 11 år.