Showing results by narrator "Agnethe Bjørn" in All Categories

"Død! Så pludseligt - hvordan? Jeg kommer hurtigst muligt. Der er halvanden times kørsel, og jeg behøver tid til mig selv, før jeg kører", sagde hun. Hun er jo død. Nu haster det ikke. Det sidste afgjorde hun med sig selv, da røret var lagt på. Der skal være tid til at besinde sig lidt på den pludselige død. Klokken er fire. Mor nåede at få den kaffe, der var hver dags højdepunkt for hende, forhåbentlig var der et godt stykke hjemmebagt kage til i dag, det værdsatte hun.

"Idet Rebecca sagde dette, faldt hun på knæ på en højst tragisk måde, tog sir Pitts barkede sorte hånd mellem sine to hænder (der var hvide og smukke og så bløde som silke) og så op i hans ansigt med et udtryk af dyb følelse og tillid, da - da døren gik op, og miss Crawley sejlede ind." Rebecca Sharp har en fordrukken far og en mor, hvis moral lader meget tilbage at ønske. Hun vil bort fra sit miljø og op i det gode selskab.

"Nu fik Rebecca sin hævn over disse uforskammede damer. Det var rygtedes i hotellet, at kaptajn Crawley havde ladet sine heste blive hjemme, og da panikken satte ind, nedlod lady Bareacres sig til at sende sin kammerpige op til kaptajnens frue med hilsen fra mylady og en forespørgsel om, hvor meget mrs. Crawleys heste kostede." Rebecca Sharp har en fordrukken far og en mor, hvis moral lader meget tilbage at ønske. Hun vil bort fra sit miljø og op i det gode selskab.

Ulrica de Mylius, der var født ind i en adelig familie, rejste som blot 17-årig til Belgien, hvor hun uddannede sig på klosterskole, så hun kunne forsørge sig selv. Resten af livet arbejdede hun som sygeplejerske i det meste af Europa og i Mellemøsten, og hun færdedes lige naturligt blandt høj som lav, rig som fattig. "Blandt fyrster og spedalske" bygger på uddrag af Ulrica de Mylius‘ spændende dagbøger, som beskriver et langt og udsædvanligt liv, der ofte blev levet i nogle af verdens brændpunkter.

Leonora Christina Ulfeldt (1621-1698) er en af danmarkshistoriens mest kendte og farverige skikkelser. Som Christian IV‘s yndlingsdatter synes hendes liv fra begyndelsen at være forudbestemt til stor rigdom og lykke. Men ægteskabet med rigsgreve Corfitz Ulfeldt forandre hendes fremtid. Da Ulfeldt bliver anklaget for landsforræderi, vælger hun at stå ham bi. Af den grund tilbringer hun næsten 22 år i fangenskab i Blåtårn på Københavns Slot, inden hun i 1685 bliver løsladt.

"Mr. Sedley blinkede på en ualmindelig underfundig måde, og han så hen på Amelia, og Amelia hang med hovedet og rødmede, som kun unge damer på sytten år kan rødme, og som Rebecca aldrig i sit liv havde rødmet -" Rebecca Sharp har en fordrukken far og en mor, hvis moral lader meget tilbage at ønske. Hun vil bort fra sit miljø og op i det gode selskab.

Johan Skjoldborgs fortællinger, af hvilke denne samling kun er et lille udvalg, finder ligesom hans store romaner hovedsageligt deres stof i det midt- og vestjyske miljø, hvor han selv var født og opvokset. Lavmælt, men indtrængende og med stor varme og medfølelse fortæller han fortrinsvis om bønder og småkårsfolk og deres kamp mod samfundsskabte og personlige problemer i tiden omkring århundredskiftet. De stærke sociale brydninger, der prægede denne periode, griber ind i mange af de skæbneforløb, fortællingerne kortlægger for læseren.

Den berejste forfatter Lis Andersen havde egentlig ingen planer om at besøge Færøerne. Men skæbnen ville det anderledes, og i denne bog kan du læse hendes bjergtagende beretning om mødet med klippeøerne i det nordlige Atlanterhav, hvor beboerne kun kan føre deres planer ud i livet, hvis vejret tillader det ... Lis Andersen (1918-2001) var forfatter, globetrotter, fysioterapeut og naturterapeut. Som barn rejste hun rundt i verden med sin familie på sejlskibet Monsunen, og det lagde grunden for et langt livs rejselyst.

"Gid han aldrig må nå frem, tænker Viveka. Så drejer hun hovedet og ser Avas ansigt tæt ved sit. Det stråler af en stille henrykkelse. Hendes blik følger spændt den løbende ynglings. Også i hendes mørke øjne genspejles, ligesom i dammens små bølger, et billede af Antonius. Det splittes ikke. Det vedbliver at dvæle der, og dybt inde bag pupillen skinner en grøn flig af hans jakke. Viveka er blevet urolig. For et øjeblik siden var hun ene, og kærligheden kom med sit budskab til hende alene. Nu har også Ava fået sit bud.

I 1957 rejste etnograf og socialantropolog Henny Harald Hansen med en arkæologisk ekspedition til den kurdiske del af Irak for at undersøge, hvordan folk levede i små muslimske samfund. Som kvinde var Henny Harald Hansen en atypisk opdagelsesrejsende i sin tid, og hun blev da også behandlet med en vis skepsis og undren i starten af sin rejse. Men det var måske også netop på grund af hendes køn, at hun endte med at få en særlig adgang til de tørklædebærende kvinders privatliv i landsbyen.

"Viveka hang med hovedet. I virkeligheden var hun jo ikke videre indtaget i Herman, men hun var alt for bange for tante Eveline til at sige sin mening. Sådan var det altid, ikke blot med Viveka, men med alle, der kom i berøring med Eveline Macdougall, at de ikke vovede at have anden mening end hendes. Hun knægtede dem med sin vilje og med sit syrlige, eller når det træf sig således, indsmigrende smil, og påtvang dem sine egne anskuelser." Anden del af Agnes von Krusenstjernas romenserie "Fattigadel" fortæller om Vivekas tidligste ungdom.

"Foran mig sad en gammel kvinde. Hun var alle de islandske myter, elverfolk og spøgelser samlet i én person. Hendes fåreskindspels var så laset, at den knap nok hang sammen mere. Et netværk af rynker tegnede sig i det vejrbidte ansigt. Men blikket under de kraftige bryn var klart som bjergsøerne og afspejlede landskabets endeløse vidder, skønt vi sad midt i tæt tåge. "Jeg hedder Maria," sagde jeg og bankede mig på brystet. "Maria." Hun sad lidt og tyggede. Så sagde hun overraskende bistert: "Halla.

Da Rosa bliver født i en lille provinsby i slutningen af 1800-tallet, er hendes muligheder i livet allerede yderst begrænsede. Hun er pige i et mandsdomineret samfund, men ydermere har hun et medfødt handicap - hun er med datidens sprogbrug vanfør. Vi følger først Rosas tilværelse som barn i provinsen, hvor hun møder stor fordømmelse fra omgivelserne, fordi hun er anderledes. Siden hører vi om hendes ophold på et vanførehjem i København. Romanen beretter både om de dårlige vilkår, mennesker med handicap havde i slutningen af det 19.

Magdalenas ben ryster under hende, når hun går op ad trappen mod gæsteværelserne på herregården Stjernholm. Det er som om, der er nogen, der venter på hende øverst oppe. På væggen hænger der et portræt af den ulykkelige fru Gunilla, som boede på Stjernholm for mere end hundrede år siden. Øjnene kigger bedende på Magdalena, og læberne bevæger sig som om de ville sige "Hjælp mig!" Ja, Magdalena vil gerne hjælpe.

"Bortset for frihedsberøvelsen, der tog hårdt på mig de første par dage, har jeg ikke noget at klage over og føler, at stedet her næsten er hjemligt. Jeg har mit eget værelse, og det er større og lysere end det trange pigeværelse, der har været min faste adresse de sidste tretten år (når jeg ikke har været indlagt eller på vandring)."

Idun Hov har flere gange i løbet af sit liv været tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling.

Opdagelsesrejsende og grønlandsfarer Peter Freuchen fortæller her på skønlitterær vis den fængslende historie om en fattig grønlandsk kvinde, der påstår at have født den hellige ånds barn.

"Jeg er en 52-årig quinde. Bor i egen lejlighed. Har et godt job, men tilbringer, i mangel af bedre, det meste af min fritid som sekretær i en humanitær hjælpeorganisation. Da alle mine sanser og følelser er helt intakte, ville jeg faktisk foretrække at tilbringe fritiden sammen med en ligestillet partner. Føler du dig ensom? Har du behov for romantik og erotik? Skriv til mig, og hvis den rette mand for mig findes i dig - og omvendt - så lad os tage hinanden i hånden og vandre sammen ind i livets efterår, som i så fald nok skal blive en smuk oplevelse."

Femte del af Frøknerne von Pahlen udspiller sig i sommeren 1914, lige inden første verdenskrig bryder ud. Petra og Angela kommer til Nynäshamn, hvor Peter von Pahlen skal tilbringe sommeren med sin familie. Samtidig skal Thomas Meller holde sommerferie hos familien Landborg, der bor lige i nærheden, og det giver ham og Angela mulighed for at fortsætte deres affære. Kærligheden blomstrer blandt mange forelskede par i løbet af sommeren, men langt fra alle historierne ender lykkeligt.

Miss Marple var inviteret til det varme og solrige Vest-Indien for at holde ferie og nyde livet. Her fortæller en anden gæst hende en uhyggelig historie om en mand, hvis hustru havde begået selvmord. En anden gæst fortæller den samme historie, men næste dag er han myrdet. Det bliver Miss Marple der opklarer forbrydelsen og afslører morderen.

Efter mange års ophold i USA vender Jane hjem til det rolige skotske landsted, Elvie, hvor hun tilbragte sin dejlige barndom. Minderne fra Elvie har altid været forbundet med den elegante Sinclair, som hun altid har drømt om at gifte sig med. Men nu, da hun er vendt hjem, opdager hun, at Sinclair er blevet en helt anden mand. Hans charmerende væremåde virker falsk, som om den tjener et bestemt formål, og Jane kan ikke længere stole på ham.