Showing results by narrator "Karsten Pharao" in All Categories

Oldtidssagaerne har fra gammel tid spillet en enorm rolle for vores viden om den ældre danske historie; uden oldtidssagaerne ville den danske sagnhistorie ganske enkelt være både kortere og kedeligere. Med dette kulturhistorisk vigtige oversættelsesprojekt tilvejebringes den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne. I et mundret og moderne dansk gøres samtlige oldtidssagaer tilgængelige for danske læsere. Seriens i alt otte bind er illustreret af Peter Brandes, som har skabt ni nye træsnit i farver til hvert bind.

Dzjamilja er en smuk, vemodig kærlighedsfortælling, der foregår under Anden Verdenskrig i en lille kirgisisk landsby. Den berettes af den 15-årige Seit, der sammen med de øvrige beboere i landsbyen arbejder hårdt i marken for at sende mest muligt korn til soldaterne ved fronten. Sammen med sin livlige svigerinde Dzjamilja og den hjemvendte, sårede og indesluttede soldat Danijar bliver Seit sat til at køre kornet til stationen.

Stormfulde Højder er en vild, lidenskabelig fortælling om den intense, nærmest dæmoniske kærlighed mellem Catherine Earnshaw og hittebarnet Heathcliff. I dette litterære mesterværk er selvbedrag fatalt, hævnen bitter og kærligheden, der overskrider autoritet, konvention og død, destruktiv.

Nattevagt er en ægteskabshistorie om to personer med vidt forskellige baggrunde og holdninger, om proletaren, kunstneren og anarkisten Jørgen Hallager og om den pæne pige fra det bedre borgerskab, Ursula, der begge søger at udvikle og frigøre den anden fra tidligere bindinger, men misforstår og taler forbi hinanden med tragisk udfald.

Den 16-årige Vladimir forelsker sig stormende i den lidt ældre nabodatter, den smukke, men uopnåelige Zinaida, en femme fatale, som driver sit spil med mændene i omgangskredsen. Som offer for Zinaidas koketteri svinger Vladimir mellem håb og fortvivlelse uden at ane, hvem der er hans egentlige rival. En smuk og følsom beskrivelse af en ung mands første kærlighed kontrasteret af en kompleks moden kærlighedsaffære.

Med stor humor og ironi lader Pontoppidan den noget naive og romantiske jegfortæller i romanen indse, at fantasierne har spillet ham et puds, og hans idealforestillinger om livet og de kvinder, han møder på et fynsk badehotel, viser sig som rene illusioner. Den romantiske kærlighed afsløres som basalt driftsbegær.

Kirsebærhaven er det fjerde og sidste af Tjekhovs store dramaer opført et halvt år før hans død i 1904. Stykket foregår som Tjekhovs øvrige dramaer på et gods i den russiske provins. Godsejerinden Ljuba Ranjévskaja kommer efter flere års udlandsophold tilbage til sit gods, der er kendt for sin meget store og berømte kirsebærhave. Men økonomien skranter, godset er stærkt forgældet og en tvangsauktion truer.

Oldtidssagaerne har fra gammel tid spillet en enorm rolle for vores viden om den ældre danske historie; uden oldtidssagaerne ville den danske sagnhistorie ganske enkelt være både kortere og kedeligere. Med dette kulturhistorisk vigtige oversættelsesprojekt tilvejebringes den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne. I et mundret og moderne dansk gøres samtlige oldtidssagaer tilgængelige for danske læsere. Seriens i alt otte bind er illustreret af Peter Brandes, som har skabt ni nye træsnit i farver til hvert bind.

Muhammad er Islams profet, han er central i en verdensreligion og i den debat, der præger vores samtid. Han er også verdenskultur: Muhammad (o. 570-632) har formet historien, men den har også formet ham. Ligesom Jesus har profeten en lang fortolkningshistorie, og de historiske udviklinger har gjort ham til den, han er i dag.

I Onde ånder giver Dostojevskij en dybdeborende analyse af nihilismen og terrorismen med udgangspunkt i en gruppe revolutionære centreret omkring lederen Pjotr Verkhovénskij og den dæmoniske kyniker og nihilist Stavrógin. Dostojevskijs visionære analyse forudsiger nærmest med profetisk klarhed den voldelige russiske revolution, og den er helt aktuel i forhold til den terrorisme, vi oplever i nutiden. Efter terrorangrebet 11.

Olavs drømme er en drømmelignende, urovækkende og klaustrofobisk fortælling som mest af alt minder om en bibelsk lignelse. Det er en lysende skildring af kærligheden mellem to unge mennesker og en historie om et uopklaret mord. I Andvake tager Alida og Asle til Björgvin for at finde arbejde og et sted at bo. Alida er gravid og føder et barn. I Olavs drømme forlader de byen, men Asle, som nu kalder sig Olav, rejser tilbage til Björgvin for at købe en gave til Alida, som nu kalder sig Åsta.

I Kveldsvævd - tredje bind i Fosses prisvindende trilogi - møder vi gamle Ales, Alidas datter. Gennem hende får vi at vide, hvordan det gik med Alida og Asle, parret som ofrede samvittigheden for kærligheden. Asle blev hængt i Bjørgvin. Alida og hendes lille søn Sigvald følger Åsleik tilbage til hjembygden Dølgen, som Asle og Alida engang rejste fra.

Pontoppidan er oprørt over de sociale forhold hos almuen. I Isbjørnen fra 1887 udtrykker han sin harme med en grum, men samtidig morsom, lystspilagtig satire. Satiren går på det borgerlige samfund, der hytter sig selv og udstøder den egenartede præst, Isbjørnen, der nærer en ægte omsorg for de svage. Men den rammer også den almue, der i almindelig underkuethed og uvidenhed retter ind efter autoriteterne, hvilket får Isbjørnen til at forlade sognet med ordene: "I har de Tyranner, som I fortjener."

Præstekonen Ingrid lever i et fredfyldt borgerligt ægteskab med sin noget ældre mand og to små drenge. På et kurophold i København gribes hun af lidenskabelig kærlighed til den indesluttede og stridbare filosof Dr. Vadum og forlader mand og børn for at følge Vadum til Schweitz. Mørkemanden Vadum blomstrer op under Ingrids kærlighed, men hun er splittet mellem sin lidenskab og sin skyldfølelse og savnet af drengene.

Et lægeægtepar lever på sjette år i landlig vaneidyl med tre små børn. En tryg og hyggelig tilværelse om end noget triviel. Men fastelavnsaften bryder ”Prins Karneval”, i form af en ukendt festklædt gæst med bohemeagtige manerer, ind i det ægteskabelige paradis og vækker ægteparrets ungdommelige minder og slumrende lidenskaber. Denne vækkelse sætter sig varige spor i ægtefællernes forhold; de vante rammer er blevet sprængt, og den stille idyl er blevet inficeret med urovækkende lidenskaber.

Ung Elskov omfatter flere medrivende skæbnefortællinger, hvor blandt andet den romantiske kærlighed modstilles det hverdagsagtige fornuftsægteskab. Pontoppidan anlagde sjældent noget entydigt standpunkt, men endevendte emnerne i flere forløb set fra forskellige synsvinkler. Pontoppidan har "… energi og indsigt til at leve sig ind i hver enkelt, så personen fremstår som gjort af kød og blod. Her er stemmen aldrig hånlig, den viger ikke tilbage, fordømmer ikke. Stoffet er så levende og bøjeligt som livet selv.

Med sit helt særlige talent for at gøre fortiden levende, fortæller Pia Fris Laneth i 1915 historien om, hvordan kvinder og tyende blev borgere. Det er historien om, hvordan det danske folkestyre blev demokratisk, fra Enevældens afskaffelse i 1849 og frem til 1915 - 66 års hårdt arbejde for opnåelsen af retten til at uddanne sig, drive selvstændig virksomhed, organisere sig og deltage i politik samt juridisk ligestilling i ægteskabet.

Oldtidssagaerne er veloplagte og uforglemmelige beretninger og litterære perler om danske og nordiske sagnhelte og vikingekonger, som Ragnar Lodbrog, Rolf Krake og Harald Hildetand og mere ukendte helte som Den Enarmede Egil og Halbjørn Halvtrold. I oldtidssagaerne møder man skurke fra Jylland, voldelige møkonger, vise dronninger, bersærker, trolde, blåmænd, drager og magikyndige dværge.

Onkel Vanja er den anden af Tjekhovs store dramaer, og en revideret udgave af et af hans tidligere stykker. Stykket dramatiserer, hvorledes Sonja og hendes onkel Vanja uselvisk ofrer deres egne muligheder for at understøtte Serebrjakov, Sonjas far og Vanjas svoger, i hans karriere ved universitetet. De er forblændet af hans intellektuelle evner, der dog viser sig stærkt overvurderede og det går op for Vanja, at svogeren ganske samvittighedsløst og utaknemmeligt har udnyttet dem.

Anton Tjekhov (1860-1904) er en russisk novellist og dramatiker. Han er en af de store russiske realister og forfatterskabet tegner et billede af den russiske middelklasse på deres landsæder i provinsen i slutningen af det 19. århundrede. Dramaerne har en grundtone af vemod eller ironi og er ofte indlevende fremstillinger af handlingslammede mennesker, som vantrives. Mågen var det første af hans fire store dramaer. Det dramatiserer kærligheden og konflikterne mellem fire kunstnere....