• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • By: Videnskab.dk
  • Podcast

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning cover art

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
Listen for free

  • Summary

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    © 2024
    Show More Show Less
Episodes
  • Lider du a-aa-aaa-af høfeber? Sådan holder du allergien for døren

    Lider du a-aa-aaa-af høfeber? Sådan holder du allergien for døren
    Jun 6 2024
    Står du nysende i kø og med øjnene i vand, når foråret og sommeren melder sin ankomst? Så er du langt fra alene: Op mod 1 million danskere lider af pollenallergi. Antallet af pollenallergikere vokser i Danmark. Og niveauet af pollen stiger i Danmark og hele Europa. Så hvad kan du og dine medallergikere gøre for at holde allergien nede? Det har Videnskab.dk spurgt pollenforsker og -allergiker Carsten Ambelas Skjøth om. Han er professor på Aarhus Universitet og har forsket i pollenallergi i mere end 15 år. Hvis du vil have det bedste grundlag for at komme igennem sæsonen, skal du selvfølgelig tage dine antihistaminer hver dag og som anvist. Derudover kan du gøre en masse ting i din hverdag for at undgå de irriterende nys. Grundlæggende drejer det sig om at undgå eksponeringen for pollen. Til det findes et hav af lavpraktiske råd, siger Carsten Ambelas Skjøth. Du kan for eksempel: Gå i bad om aftenen for at vaske pollen væk fra kroppen og ud af håret Skifte sengetøj regelmæssigt Skylle ansigtet og næsen "Og hvis det er helt slemt, så ville jeg smutte hjem og tage et bad midt på dagen," siger Carsten Ambelas Skjøth, der er en af verdens førende pollenforskere. Selvom der som hovedregel er mest pollen i luften midt på dagen, betyder det ikke, at du altid kan gå fri om aftenen, når duggen falder. I al fald ikke hvis du lider af græspollenallergi. "Græspollen er særlig drilsk, fordi sæsonen er lang, og vi ser et sjovt mønster i Danmark, hvor den opfører sig forskelligt tidligt og sent på sæsonen," fortæller Carsten Ambelas Skjøth. "Det skyldes, at det er forskellige typer græs, der vokser tidligt og sent på sæsonen." Tidligt på sæsonen (juni) kan du som græspollenallergiker godt regne med, at pollen-bombardementet kommer midt på dagen. Men senere på sæsonen (august) sender nogle typer græs pollen ud hele to gang om dagen: middag og aften, når duggen er ved at falde. "Så hvis du sætter dig på terrassen om aftenen, kan du være uheldig, da nogle få græsarter laver rigtig mange pollen," siger Carsten Ambelas Skjøth, der til gengæld har et lille råd til, hvordan man kan holde allergien væk fra terrassen: "Hvis du har potteplanter på terrassen, eller der vokser græs op under eller omkring den, så kan du plukke hovederne af græsset, inden de vokser sig for store og begynder at sprede pollen. Det har jeg selv gjort i min egen nyttehave." Hvis man lider slemt af pollenallergi, bør man generelt være ret opmærksom på, hvad man planter i sin have, fortæller AU-professoren: "Jeg ville for eksempel aldrig selv plante et birketræ i min have. I stedet ville jeg plante et bøgetræ eller rønnetræ," siger han. De forskellige typer pollen kommer i sæson, og som hovedregel er pollentallet højest midt på dagen, når Solen står højt, mens det falder, når duggen falder. Derfor bør du først og fremmest orientere dig i pollenkalenderen, for at se hvilken type pollen der er i sæson i henholdsvis Vest- og Østdanmark: "Der er selvfølgelig forskel på om, du befinder dig i København, Roskilde eller Sønderjylland. Det skyldes de daglige variationer. Men så stor regional forskel er der heller ikke. Hovedsæsonen følges godt ad i hele landet," siger Carsten Ambelas Skjøth. Derudover bør du tjekke dagens pollental, når du står op, så du ved, om det er i dag, du skal tage på løbetur i skoven, holde picnic under birketræet eller bare blive indendørs. "Jeg tjekker selv dagens pollental hver morgen," siger Carsten Ambelas Skjøth. Tager du både antihistaminer, og gør du alt, hvad der står i din magt for at undgå pollen i din hverdag, så har du måske overvejet at tage en vaccination mod pollenallergi? Det er rimelig omfattende og dyrt, men Carsten Ambelas Skjøth gjorde det selv for flere årtier siden, og han har ikke fortrudt det: "For mit eget vedkommende, så har jeg gennemgået et vaccineprogram, og det kan jeg kun anbefale. Jeg har været hårdt ramt, men det har taget størstedelen af mine symptomer og resten er håndterbare." "Jeg tog mit vaccineprogram for cirka 25 år side...
    Show More Show Less
    5 mins
  • Se opsendelsen kl. 14: Kommer mega-raketten Starship i rummet og helskindet ned igen?

    Se opsendelsen kl. 14: Kommer mega-raketten Starship i rummet og helskindet ned igen?
    Jun 5 2024
    SpaceX har store planer for verdens største raket, Starship. Den skal transportere mennesker fra enhver by til enhver anden by på hele Jorden på under én time. Dens enorme lastrum kan fragte tunge satellitter og store teleskoper ud i rummet. NASA vil bruge den til at lande mennesker på Månen igen. Og så skal den realisere SpaceX-grundlægger Elon Musks drøm om at kolonisere Mars. Men det ligger alt sammen ude i fremtiden. Måske. Først skal SpaceX bevise, at Starship kan komme i rummet og sikkert ned igen, og det er netop, hvad testflyvningen i dag går ud på. For hvis drømmene skal gå i opfyldelse, skal omkostningerne minimeres, og det kræver, at hele Starship kan genbruges. I de første to testflyvninger i 2023 eksploderede Starship på vej op. Ved den tredje testflyvning i marts 2024 nåede Starship i kredsløb om Jorden, men under en spektakulær tur ned gennem atmosfæren, gik rumskibet tabt. Det var ikke en fiasko, bedyrer SpaceX, for succeskriteriet var blot at lære så meget som muligt. I eftermiddag finder fjerde testflyvning sted, og nu er målet, at Starship ikke blot skal nå i kredsløb om Jorden, men også nå helskindet ned igen til et blødt plask i Det Indiske Ocean. Opsendelsen kan ske tidligst kl. 14.00 og senest kl. 16.00 dansk tid. Hvis alt går vel, tager selve flyveturen 65 minutter. Lige nu står Starship på rumbasen i Boca Chica i USA, lige nord for grænsen til Mexico. Hele rumfartøjet består af en Falcon Heavy-raket, som skal løfte i den første 7 minutter, og oven på den er så selve Starship, som skal klare resten af turen selv. Den integrerede Falcon Heavy- og Starship-raket er i alt 122 meter høj. Du kan se, om testflyvningen lykkes, i videoen i toppen af artiklen direkte fra kl. 13.30 dansk tid.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Starship er nøglen til NASAs sejr i månekapløbet

    Starship er nøglen til NASAs sejr i månekapløbet
    Jun 5 2024
    Opsendelser af verdens største raket, Starship, vil altid fange mediernes og rum-nørdernes opmærksomhed. Den fjerde opsendelse af Starship er planlagt til 6. juni 2024 og følges med garanti også tæt af NASA. For som situationen er nu, er Starship nemlig nøglen til at landsætte mennesker på Månen i NASAs Artemis-rumprojekt. I modsætning til Apollo-programmerne har NASA denne gang ikke nogen raket, der kan klare opgaven, så den skal købes. NASA-rumprojektet Artemis er i fuld gang. Men projektet kræver, at NASA samarbejder både med industrien og med andre lande. Det har aldrig været planen, at NASA skulle kunne klare opgaven med at landsætte astronauter på Månen selv. Heller ikke at bygge en base alene. Årsagen er, at man denne gang vil til Månen for at oprette en base. Det betyder, at man ikke kan klare sig med et lille landingsfartøj som på Apollo, hvor man højst kunne opholde sig tre døgn på Månens overflade. Der er denne gang brug for et meget større landingsfartøj, som skal kunne stå på Månen i længere tid, og som kan medbringe rovere og det tonstunge udstyr, som er nødvendigt for at bygge en base. Det gør det umuligt for en enkelt raket at klare opgaven alene, som tilfældet var med Apollo, hvor Saturn-raketten godt kunne medbringe et lille landingsfartøj. Det kan dog ændre sig om nogle år, hvis Starship lever op til forventningerne. Mere om det senere. For at kunne lande et stort rumskib på Månen har man derfor valgt den løsning, at en raket tager sig af at opsende astronauter til en bane om Månen. Det tunge landingsfartøj opsendes så med en anden raket til en bane om Månen, hvor det mødes med astronauterne. Her kan astronauterne så stige ombord i landingsfartøjet og foretage rejsen ned til overfladen. Planen har meget naturligt ført til en arbejdsdeling: NASA opsender astronauter til en bane om Månen med agenturets SLS-raket. Til det formål har NASA bygget rumskibet Orion, der allerede har gennemført en ubemandet flyvning rundt om Månen i 2022. Det sidste stykke vej fra banen om Månen og ned til overfladen er en opgave, som er udliciteret til to forskellige og konkurrerende firmaer: SpaceX og Blue Origin. Begge firmaer er nu i fuld gang med at bygge hvert deres landingsfartøj, henholdvis Starship fra SpaceX og Blue Moon fra Blue Origin. Når astronauterne ankommer til banen om Månen med Orion, venter der et landingsfartøj på dem. Efter endt ophold flyver de så tilbage til Orion, som sørger for hjemrejsen til Jorden. Man kan synes, at det er dyrt at bygge to rumskibe, men det er nu blevet en normal praksis for NASA. Da der i 2011 skulle findes en afløser til rumfærgen, gjorde NASA det samme, nemlig udliciterede bygningen af et nyt rumskib til to firmaer, nemlig SpaceX og Boeing. Det var vist en god idé, for hvor Dragon fra SpaceX var klar i 2020, så er Starliner fra Boeing nu fire år forsinket. Ved udvikling af nye rumskibe kan der altid komme uventede forsinkelser. De vil også komme her, for der er allerede mange problemer, der gør det tvivlsomt, om tidsplanen kan overholdes. Vi begynder med at se på NASA. Der var stor glæde, da den første opsendelse af SLS med Orion rundt om Månen så ud til at være gået godt. Men nu har det vist sig, at der har været problemer med varmeskjoldet, som blandt andet førte til, at forkullede dele af varmeskjoldet satte sig fast på Orions vinduer og dermed hindrede udsynet. Det er vigtigt at løse problemerne med varmeskjoldet, for når Orion rammer Jordens atmosfære, sker det med en fart på 40.000 kilometer i timen, hvilket er 12.000 kilometer i timen hurtigere, end når man vender tilbage fra ISS - Den Internationale Rumstation. Men allerede nu har problemerne haft den betydning, at Artemis 2 med fire astronauter ikke kommer en tur rundt om Månen før tidligst 2025, mere end et år efter planen. Der er også et andet og mere langsigtet problem, nemlig at de nyeste beregninger viser, at prisen for en opsendelse af Starship er omkring fire milliarder dollar, godt 27 milliarder kroner. Læg dertil, a...
    Show More Show Less
    10 mins
Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Show More Show Less

What listeners say about Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.

Audible.co.uk reviews

Amazon reviews
No Reviews are Available