Episodes

  • Er der sammenhæng mellem brug af porno og udøvelse af vold?

    Er der sammenhæng mellem brug af porno og udøvelse af vold?
    Nov 25 2024
    Man diskuterer, om porno fremstiller sex på en måde, som gør brugeren mindre empatisk i seksuelle relationer og derfor kan lede til voldelig adfærd.
    Altså er der sammenhæng mellem pornobrug og risikoen for at udøve vold? Det satte vi os for at undersøge blandt flere tusinde tilfældigt udvalgte voksne danskere.
    Der er meget få studier i verden af pornobrug blandt den generelle befolkning. Studiet kan også sige noget om: Hvor meget porno ser mennesker, og hvem ser porno?
    Men først lidt mere baggrund om seksualitet.
    Der er to modsatrettede syn på seksualitet i samfundet: Hvor den ene er, at seksualitet overvejende er forbundet med noget negativt, er den anden, at seksualitet overvejende er positivt.
    Den modsætning kan også findes i forskningen om menneskers seksualitet, hvor emner vedrørende det negative syn er seksuelt overførte sygdomme, seksuel vold og uønsket graviditet.
    Blandt de positive emner er studier, der dokumenterer en sammenhæng mellem graden af seksuel aktivitet og trivsel. Porno er et emne, der kan hænge sammen med både positive og negative effekter.
    Først om forbruget: Vores studie viste, at en del af befolkningen aldrig ser porno, men den største del ser det sjældent eller af og til, mens en lille del ser det ofte (cirka ni procent).
    77 procent så aldrig eller sjældent porno, og 15 procent så det af og til. Ofte kan være flere gange om ugen eller dagen. Dem, som oftest ser porno, er unge, enlige mænd. Men det er ikke kun enlige, unge mænd, som ser porno, for alle aldersgrupper og begge køn er brugere af porno.
    I undersøgelsen kiggede vi også på sammenhængen mellem, hvor hyppigt man ser porno og seksuel tilfredshed. Hyppig brug af porno hang sammen med lav seksuel tilfredshed. En del af forklaringen handler om, at dem, som ikke er i et forhold, ser mere porno.
    Hvad så med risikoen for vold? Er der en sammenhæng mellem pornobrug og risikoen for at udøve vold?
    Svaret var mest nej og lidt ja. Der var en svag sammenhæng i de første analyser, men når vi kontrollerede for andre faktorer, så forsvandt sammenhængen.
    Ud fra studiet kan man altså ikke konkludere, at der er en generel sammenhæng. For en lille gruppe af især yngre, enlige mænd optræder pornobrug og vold sammen, men i vores studie kunne vi ikke sige noget om en eventuel årsagssammenhæng. Det vil sige, hvis der er en sammenhæng, leder pornobrug så til vold eller omvendt.
    En anden vigtig begrænsning ved studiet var, at dem, som deltog, selv svarede på, om de så porno og havde udøvet vold. Et mere sikkert mål for vold vil for eksempel være, om personen har fået en dom for vold.
    For at kunne svare på, om porno er godt eller skidt, kræver det flere studier. Det kan blandt andet være eksperimenter, som måler, hvordan forskellige typer af porno påvirker menneskers adfærd.
    Det er muligvis ligesom med effekten af voldelige videospil. De fleste mennesker bliver ikke voldelige af at spille voldelige videospil, men man kan godt måle i eksperimenter, at forsøgspersonerne har tendens til at tænke mere på vold lige bagefter.
    For meget få fører det til at udøve vold. Ligesom med voldelige videospil ved de fleste godt, at porno ikke har meget med virkeligheden at gøre.
    Men selvom den negative effekt af porno er lille eller ikke til stede, kan det give god mening at fremme porno af bedre kvalitet.
    Nogle prøver for eksempel at lave det, som kaldes feministisk porno. Det er typisk porno, som har fokus på at vise seksuel tilfredsstillelse for begge køn, og hvor begge køn er lige aktive og dominerende.
    Porno kan føre til øget seksuel aktivitet, og generelt er seksuel aktivitet forbundet med trivsel. Etisk forsvarlig porno kan måske også være med til at løse nogle af de andre problemer, som er forbundet med pornoindustrien, blandt andet handel med kvinder.
    Show More Show Less
    4 mins
  • Minister om kritiserede dyreforsøg: "Det er nyt for mig"

    Minister om kritiserede dyreforsøg: "Det er nyt for mig"
    Nov 25 2024
    Fødevareminister Jacob Jensen (V) har forholdt sig til, hvad han mener om dyreforsøg.
    Han har det politiske ansvar for lovgivningen på området, og da Videnskab.dk møder ham til et interview på hans kontor i København, fortæller han som det første, at han har gjort sig flere tanker om for og imod det at anvende dyr til videnskabelige eksperimenter.
    "Jeg synes, der er nogle klare dilemmaer og overvejelser, man skal gøre sig i forhold til at få bragt antallet af dyreforsøg ned. Og det er i øvrigt min holdning; at vi skal foretage så få dyreforsøg, som overhovedet muligt."
    Han fortsætter med et retorisk spørgsmål:
    "Er det realistisk? Nok ikke på den korte bane. Men det må være det, der er visionen på den lidt længere bane," siger han og stopper sig selv:
    "… og nu er jeg allerede gået i gang med interviewet."
    Jamen, det er okay. Det er godt at vide, at du har tænkt over emnet…
    "Det har jeg virkelig."
    I en serie af artikler har Videnskab.dk sat fokus på dyreforsøg. Vi har bragt argumenter for og imod, beskrevet kritisable og lovende eksperimenter, og vi kigget dybt i statistikken.
    Nu tager vi tallene med videre til fødevareministeren og stiller spørgsmål til hans dyreetik.
    Jacob Jensen (V), er det forkert, hvis jeg siger, at dyreforsøg ikke et emne, som fylder særlig meget i Fødevareministeriet eller for dig personligt?
    "Jeg synes, det er et spændende emne, og jeg er glad for, at I tager det op. Du kan godt sige, at det er i periferien (af mit ansvarsområde, red.), men nogle gange skal man også lige vækkes, før man får øjnene op for noget."
    "Ligesom mange danskere sikkert har det, så tænker jeg heller ikke så meget over dyreforsøg i dagligdagen."
    I Danmark bruger vi hvert år over 200.000 dyr til videnskabelige forsøg. Antallet ligger nogenlunde stabilt, på trods af de her ambitioner, som du også nævner, om at dyreforsøgene skal generelt udfases…
    "Har det gjort det over mange år?"
    I de seneste 9 opgørelser har tallet ligget på over 200.000 anvendte dyr årligt. Hvad tænker du om det?
    "Jeg tænker, at det ikke er godt nok. Altså, når vi har aftalt politisk, at det skal udfases, så må det som udgangspunkt også betyde, at man kommer til at se et fald i statistikken."
    "Samtidig anerkender jeg også, at der kan være formål, hvor man i stor stil kan redde menneskeliv ved at anvende dyr til forsøg - og at det i perioder kan få antallet til at stige."
    "Dilemmaet er det simple og meget aktuelle, at vi kan være i en situation, hvor man er i kapløb om at få udviklet en ny vaccine - sådan som vi var det med corona. Dengang var det kun få, som spurgte ind til, om dyrene i de forsøg, som skulle bruges til at udvikle vaccinen, nu også led overlast. I stedet var der et krav om, at det skulle gå hurtigt, hurtigt, hurtigt."
    "Så det handler hele tiden om at se på, hvad man får ud af dyreforsøgene. Og hvad alternativet er. Vi skal generelt være endnu mere bevidste om begge dele, for jeg tror, at de fleste danskere selvfølgelig gerne vil undgå dem, hver eneste gang det er muligt. Det vil jeg i hvert fald gerne."
    Har du selv besøgt et sted, hvor man laver dyreforsøg?
    "Nej, det har jeg faktisk ikke - og det er egentlig også for dårligt. Jeg tænker, at det skal jeg se at få arrangeret."
    Så hvis jeg spørger dig, om der er nogle forsøg, som bliver foretaget i dag, som, du mener, burde være forbudt?
    "Ja, det vil jeg have svært ved at svare på," svarer Jacob Jensen (V) og vender tilbage til sin pointe om, at nogle forsøg kan være nødvendige for at redde menneskeliv.
    Hos Danmarks 3R Center, et politisk nedsat organ til at fremme dyrevelfærd og alternativer til dyreforsøg, mener man, at der er et politisk paradoks på det her område: På den ene side siger I fra politisk side, at man skal udfase dyreforsøg, men samtidig forsøger I at tiltrække eliteforskningsmiljøer, som i høj grad anvender dyr til forsøg. Er du enig i det?
    "Jeg kan godt forstå det der med, at ambitionerne modarbejder hinanden."
    "Men jeg synes så til gengæld også, at når vi netop tiltrækker elitefo...
    Show More Show Less
    8 mins
  • Skriver du 'BRB', 'BTW' og 'NVM'? Det kan gå ud over, hvordan andre ser dig, viser nyt studie

    Skriver du 'BRB', 'BTW' og 'NVM'? Det kan gå ud over, hvordan andre ser dig, viser nyt studie
    Nov 24 2024
    Hvis du er en af dem, der forsøger at spare tid og plads ved at skrive 'ilm' i stedet for 'i lige måde' eller 'btw' i stedet for 'by the way', så skal du måske genoverveje din skrivestil.
    Et nyt studie viser nemlig, at folk, der bruger sådanne forkortelser i deres beskeder opfattes som mindre oprigtige end folk, der skriver deres forkortelser ud.
    Det skriver Weekendavisen.
    Forskerne undersøgte SMS- og andre Instant Message-korrespondencer fra over 5.300 forsøgsdeltagere, som de bad om at bedømme samtalerne.
    Udover opfattelsen af, at afsenderen er mindre oprigtig, fik forkortelses-brugerne også færre positive tilbagemeldinger, simpelthen fordi modtager ikke syntes, at de gjorde sig umage.
    Det halter til gengæld lidt med selvindsigten. Da forsøgsdeltagerne inden undersøgelsen blev spurgt til deres egen brug af forkortelser, svarede 99 procent, at de benyttede dem, og 84 procent kunne ikke se, hvordan andre kunne have noget negativt at sige til det.
    Det er vist ikke for meget sagt, at der stadig er mange dele af dét med digitale kommunikation, vi ikke helt har fået afstemt.
    Studiet er publiceret i det videnskabelige tidssskrift Journal of Experimental Psychology.
    Show More Show Less
    1 min
  • Vild animation af klodens fortid: Se Jordens tektoniske plader danse gennem 1,8 milliarder år

    Vild animation af klodens fortid: Se Jordens tektoniske plader danse gennem 1,8 milliarder år
    Nov 24 2024
    Ved hjælp af information fra det indre af klippestykkerne på Jordens overflade har vi rekonstrueret klodens pladetektonik gennem de seneste 1,8 milliarder år.
    Det er første gang, Jordens geologiske arkiv er blevet brugt på denne måde til at se så langt tilbage i tiden.
    Det har gjort det muligt for os at forsøge at kortlægge kloden i løbet af de seneste 40 procent af dens historie, som du kan se i animationen længere ned i artiklen.
    Forskningsarbejdet, under ledelse af Xianzhi Cao fra Ocean University i Kina, er nu offentliggjort i tidsskriftet Geoscience Frontiers.
    Kortlægningen af vores klode gennem dens lange historie skaber en smuk kontinental dans, som i sig selv er et fascinerende og naturligt kunstværk.
    Det starter med det verdenskort, som vi alle kender. Så bevæger Indien sig hurtigt sydpå, efterfulgt af dele af Sydøstasien, i takt med at det tidligere superkontinent Gondwana blev dannet på den sydlige halvkugle.
    For omkring 200 millioner år siden (Ma eller mega-annum i rekonstruktionen), dengang dinosaurerne bevægede sig rundt på kloden, blev Gondwana svejset sammen med Nordamerika, Europa og det nordlige Asien for at danne et stort superkontinent kaldet Pangæa.
    Derefter bevæger rekonstruktionen tilbage i tiden. Pangæa og Gondwana blev selv dannet af tidligere pladetektoniske kollisioner.
    Som vi går tilbage i tiden, dukker et tidligere superkontinent kaldet Rodinia op, men det stopper ikke her.
    Rodinia er nemlig dannet ved opbruddet af et endnu ældre superkontinent kaldet Nuna for omkring 1,35 milliarder år siden.
    Jorden er unik blandt planeterne i solsystemet, fordi den har pladetektonik. Jordens klippefyldte overflade er opdelt i stive plader, der bevæger sig i forhold til hinanden.
    Pladerne støder mod hinanden og skaber bjerge eller bevæger sig væk fra hinanden og danner sprækkedannelser og kløfter, der så bliver til oceaner fyldt med vand.
    Udover at forårsage jordskælv og vulkaner skubber pladetektonikken også bjergarter op fra grundfjeldet helt op til bjergkæderne.
    På denne måde kan grundstoffer, som lå begravet dybt under jorden, forvitre og blive skyllet ud i floder og oceaner, hvor levende organismer kan gøre brug af dem.
    Blandt disse forskellige grundstoffer finder vi fosfor, som er en vigtig brik i opbygningen af DNA, og molybdæn, som bruges af organismer til at fjerne nitrogen fra atmosfæren, og som spiller en rolle i dannelsen af proteiner og aminosyrer, som er nogle af de vigtigste byggesten i levende organismer.
    Pladetektonikken blotlægger også klippebjergarter, der reagerer med kuldioxid i atmosfæren.
    Sten og klippestykker, der lagrer CO2, spiller den største rolle i styringen af Jordens klima over lange tidsskalaer - meget, meget længere end de tumultariske klimaforandringer, vi i dag er ansvarlige for.
    Kortlægning af tidligere pladetektonik på kloden er den første fase i at kunne bygge en komplet digital model af Jordens udvikling gennem historien.
    En sådan model vil give os mulighed for at teste hypoteser om Jordens fortid, for eksempel hvorfor Jordens klima har gennemgået ekstreme 'Snowball Earth'-udsving, eller hvorfor ilt blev ophobet i atmosfæren. 'Snowball Earth' er en hypotese om, at Jorden for 7-800 millioner år siden var fuldstændig dækket af en iskappe.
    Det vil også give os mulighed for en langt bedre forståelse af samspillet mellem klodens indre og Jordens overfladesystemer, som understøtter livet, som vi kender det.
    En modellering af Jordens fortid er afgørende, hvis vi skal forstå, hvordan næringsstoffer blev tilgængelige for evolutionen. Det første bevis for komplekse eukaryote celler - som er celler afgrænset af en kernemembran som alle dyre- og planteceller - kan dateres til for 1,65 milliarder år siden.
    Det er tæt på starten af denne rekonstruktion og tæt på det tidspunkt, hvor superkontinentet Nuna blev dannet.
    Vi sigter efter at teste, om de bjerge, der blev skabt på tidspunktet for Nunas dannelse, kan have leveret elementerne til at drive kompleks celleevolution.
    En stor del af p...
    Show More Show Less
    6 mins
  • Hvordan holder man tungen ren?

    Hvordan holder man tungen ren?
    Nov 24 2024
    Måske med undtagelse af vores bicepser - i hvert fald hos nogle af os - er tungen nok det muskelorgan, vi viser mest frem.
    Tungen bruges til mangt og meget og er ofte i ret tæt kontakt med andre, så det er selvfølgelig at foretrække, hvis den ikke er til gene, hvad angår udseende og lugt.
    En lille, hurtig og billig rutine er alt, der skal til for de fleste.
    Hvis du studerer tungen i spejlet, kan du se, at den er dækket af små dupper, der kan ses og mærkes, kaldet papiller.
    Papillerne bliver nogle gange forvekslet med smagsløg - men det er de ikke, selvom en del af dem indeholder smagsløg. Andre papiller fungerer som sanseorganer.
    Mellem papillerne er tusindvis af små porer, som er årsag til at tungens overfladen er ru - og som er et paradis for bakterier, der trives ved et lavt iltindhold.
    Det har professor Dileep Sharma for nylig skrevet en artikel om. Han forsker i oral sundhed ved University of Newcastle.
    Dileep Sharma anbefaler at bruge tungeskraberen to gange dagligt for at fjerne bakteriebelægning fra tungen.
    Blot et par dage uden skrabning eller børstning kan være nok til at danne belægning, skriver Dileep Sharma.
    Men en lille smule bakterier er da helt naturligt - eller skal vi virkelig have fat i tungeskraberen?
    "Nogle tror måske, de ikke behøver at børste deres tunge, men så vil de fleste mennesker med tiden få en form for bakterieopbygning på tungen," siger Alix Young Vik, som er professor ved Institut for Klinisk Tandpleje ved Universitetet i Oslo.
    Hun er enig i det meste af det, professor Dileep Sharma skriver i sin artikel.
    Hun fortæller ganske vist ikke de tandlægestuderende, at de skal anbefale patienterne at skrabe eller børste deres tunge to gange om dagen.
    "Jeg synes, det er lidt i overkanten at forvente, at folk skraber eller børster tungen to gange om dagen. Så lader de måske hellere helt være," siger Alix Young Vik.
    Nogle af os har brug for én daglig tungerengøring for at holde bakterievæksten nede, andre har brug for to. Uanset hvad: Daglig rengøring af tungen er en rigtig god idé, mener Alix Young Vik.
    "Nogle mennesker får mere af denne tungebakterievækst og vil måske gerne gøre det oftere. Det er der ingen fast regel for," siger Alix Young Vik.
    Men den nærmest ufravigelige anbefaling om at børste tænder to gange om dagen gælder stadig.
    "Hvis det indgår i en daglig mundplejerutine, synes jeg, det er meget klogt og positivt," siger Alix Young Vik.
    Det vil formentlig også være en rigtig god beslutning for både os selv og andre mennesker omkring dig.
    Belægning på tungen kan være et tegn på dårlig mundhygiejne, siger Alix Young Vik.
    "Belægningen på tungen består hovedsageligt af bakterier."
    Mange af de samme bakterier i denne belægning findes også i tandkødslommerne, som er de små hulrum mellem tand og tandkød. Disse hulrum er er et populært ansamlingssted for bakterier, som kan være årsag til tandkødsbetændelse.
    I særlige tilfælde kan belægningen blive brun eller sort. Belægningen kan tage farve efter den mad, vi spiser, eller brug af tobak.
    En mere umiddelbar konsekvens er, at det også kan få vores ånde til at lugte rigtig fælt.
    "Tungebelægning er én af hovedårsagerne til dårlig ånde," siger Alix Young Vik.
    Hvis bakterierne i belægningen ikke har adgang til sukker, bruger de tilgængelige proteiner og aminosyrer i mundhulen som næring - og de kan indeholde svovl. På denne måde kan bakterierne danne ildelugtende, svovlholdige gasser.
    "En god motivation for tandlægen til at opfordre patienten til at børste eller skrabe tungen er, at det frisker ånden op."
    "Med en tungeskraber er det ofte nemmere at fjerne belægningen effektivt. Der er også mindre risiko for, at man kaster op," siger Alix Young Vik.
    Hun synes selv, at en tungeskraber virker bedre end en tandbørste. Men hvis man ikke har særlige problemer med tungebelægning eller opkastning, kan en tandbørste også klare opgaven, mener hun.
    Hvorvidt du kommer til at kaste op afhænger lidt af, hvor langt tilbage på tungen du forsøger at komme. Men det er desv...
    Show More Show Less
    5 mins
  • Tun i Danmark: Nyt studie afslører, hvor de store fisk kommer fra

    Tun i Danmark: Nyt studie afslører, hvor de store fisk kommer fra
    Nov 24 2024
    Tunen er tilbage i de danske farvande, og det har både skabt forundring og rejst nogle helt centrale spørgsmål:
    Hvor kommer de sølvglimtende fisk med de store runde øjne fra? Hvad er deres biologiske ophav?
    Den atlantiske tun (Thunnus thynnus) kan veje op mod 900 kilo, og kan ses springe i havet omkring Danmark fra august til oktober. Hvordan sikrer vi, at den ikke forsvinder igen?
    Og kan vi endda tillade os at fange nogle af dem?
    Nu kommer et nyt studie fra blandt andet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) med svar, der kan være med til at sikre en bæredygtig forvaltning af tun, både lokalt og internationalt.
    Resultaterne:
    Mindst 9 ud af 10 tun i danske farvande kommer hertil fra Middelhavet.
    Omkring to ud af tre af dem er hanner.
    Det ved man på baggrund af DNA-prøver fra flere end 300 tunfisk, som er fanget og sluppet fri igen, hovedsageligt i Skagerrak nord for Jylland i perioden 2017 til 2020. Prøver, som nu er blevet analyseret og udgivet i tidsskriftet Evolutionary Applications.
    "Vores studie bidrager med detaljeret viden om tun i Danmark, som hjælper os med at kunne kontrollere og bevare bestanden," siger Einar Eg Nielsen til Videnskab.dk.
    Han er professor i fiskegenetik ved DTU Aqua og medforfatter til den videnskabelige artikel. Fundene kan potentielt tjene som udgangspunkt for at forhandle en kvote for tunfiskeri til Danmark, mener han.
    Metoden til at tjekke fiskenes biologiske ophav er hentet fra en anden art, stillehavstunen (Thunnus orientalis). Man fanger en fisk, tager en DNA-prøve fra den og slipper den fri igen. Derefter måler man indholdet af prøven op mod nogle genetiske markører for tun fra forskellige områder og i forhold til nogle kromosomer, som afgør fiskens køn.
    Med de danske DNA-test af atlanterhavstun har man altså demonstreret, at fremgangsmåden fungerer fint til flere typer tun, fordi resultaterne har vist sig at være konsistente, siger Einar Eg Nielsen:
    "Det er ret smart, fordi man med denne metode ikke behøver at slå nogen fisk ihjel for at se, hvilket køn de har, og hvor de stammer fra."
    Man har sat GPS-sendere på fiskene for at kunne følge deres rute til og fra Danmark. Samlet udgør forskningsprojektet et godt grundlag for en god forvaltning af tun, mener professoren.
    "I og med at vi nu har demonstreret, at næsten alle tun i Danmark kommer fra Middelhavet - og ikke alle mulige andre steder - så ved vi, hvilke lande vi skal samarbejde og forhandle med om at kontrollere bestanden."
    Det er Henrik Carl enig i. Han er forskningsmedarbejder ved Statens Naturhistoriske Museum, hvor han særligt beskæftiger sig med fisk. Han roser metoden bag studiet og kalder resultaterne for "vigtig viden":
    "Hvis vi skal forvalte bestanden af tun forsvarligt, skal vi vide, hvad den består af. Det er det, som vi ved meget mere om nu gennem et meget grundigt mærkningsarbejde og de efterfølgende analyser af prøverne," siger han.
    Henrik Carl mener, at studiet viser, hvorfor det "er vigtigt at føre kontrol" med fiskeriet. Sådan som det netop er sket med atlanterhavstun, som længe har været forbudt at fange i Danmark, og som i øvrigt er underlagt strenge fiskekvoter i andre lande.
    Men det kan det nye studie være med til at ændre på, forudser han.
    "Nu kan vi se, at der sådan set er atlanterhavstun nok i Danmark til, at man kan åbne for lystfiskeri og et potentielt lukrativt turistmarked," siger Henrik Carl og tilføjer:
    "Men det kræver selvfølgelig, at man kan få forhandlet en fiskekvote hjem med de øvrige lande, som får besøg af den samme art."
    Kvoter for fiskeri skal forhandles hjem i EU og gennem det internationale organ ICCATT, som tæller medlemslande med fiskeinteresser i Atlanterhavet.
    Og da man nu har specificeret, hvor tunbestanden i Danmark kommer fra - at langt hovedparten er af den bestand, som udspringer af Middelhavet og ikke for eksempel den, som har hjemme i Den Mexicanske Golf - gør det forhandlingerne lidt lettere, siger Einar Eg Nielsen fra DTU:
    "Nu behøver vi ikke nødvendigvis forhandle med amerikanerne, ...
    Show More Show Less
    5 mins
  • Forskere: Engelsk er ikke længere et fremmedsprog

    Forskere: Engelsk er ikke længere et fremmedsprog
    Nov 23 2024
    Det kan godt være, at engelsk på ingen måde er et officielt sprog i Danmark.
    Men ifølge et forskningsprojekt fra Københavns Universitet, så er sproget nu så udbredt i vores hverdag, at det heller ikke længere kan kategoriseres som et fremmedsprog.
    Det skriver Politiken.
    Ifølge forskerne handler det overraskende nok mest om indlandskommunikation:
    80 procent af danskerne siger således, at de bruger engelsk, når de kommunikerer med andre mennesker i Danmark, fra kolleger over baristaer til undervisere på universitetet. Det er netop dét, der gør engelsk til et "hverdagssprog" i Danmark.
    Forskernes anbefaling er klar: Vi bør stoppe med at undervise i engelsk som et fremmedsprog på linje med tysk og fransk.
    I stedet bør vi forholde os til den virkelige verden, hvor det engelske sprogs "unikke" udbredelse herhjemme tages til efterretning.
    Bogen 'Engelsk i Danmark: What's the story?' bygger på forskningsprojektets konklusioner, og den er gratis tilgængelig som e-bog via Aarhus Universitetsforlags hjemmeside.
    Show More Show Less
    1 min